Jane's Børnehus

- Privat børnepasning ved Jane Wenneberg, Gadebakken 29, Virring, 8660 Skanderborg.
Header Image 1

Medbring:

Bleer
Barnevogn med sikkerhedsgodkendt sele.
Skiftetøj.
Udetøj efter årstiden.

Forslag til tøj:

På baggrund af mine erfaringer fra hverdagen, har jeg udarbejdet denne liste til inspiration af tøjvalg. Mit fokus er muligheden for at styrke børnenes motoriske udvikling og selvhjulpenhed. Børn skal gerne have tøj på, som dels er let for dem selv at tage af og på, men også tøj som de kan bevæge sig i, når de skal klatre op og ned på puslebordet, rutsjebanen, sofaen osv. Børnene skal kunne bevæge sig frit både ude og inde.

Vinter:

Flyverdragt – Ikke for lille, da børnene skal kunne bevæge sig og de små børn skal kunne kravle.
Fodtøj – Gerne med velcro lukning, så børnene selv kan tage dem af/på. Fodtøjet skal passe til barnets fod. For store sko/støvler gør det svært at gå.
De små børn som ikke kan gå, må gerne have sko/støvler/vandtætte futter.

Huer – helst elefanthue, da de også varmer halsen og er lidt sværere selv at tage af når vi er ude.
Vanter – Luffer og strikvanter som passer i størrelsen (ikke fingervanter).
Trøje – Hvis det er rigtig koldt.
Sovetøj – Bløde sovebukser, tynd hue, strikvanter (ikke fingervanter), tykke sokker, varm trøje (helst uden hat).

Forår/Efterår:

Termotøj – Bukser og jakke
Regntøj – Skal være så stort, at det kan komme uden på termotøjet, helst todelt.
Hue – Tynd elefanthue
Vanter – Tynde vanter gerne strik, så børnene bedre kan lege og få fat i tingene, holde fast på scooter osv.

Sommer

Huer – Solhat eller kasket.
Jakke – Trøje eller tynd jakke.
Regntøj
Fodtøj – Sandaler, sko og gummistøvler.
Børnene har deres egen kasse til skiftetøj (gerne to sæt), evt. sut, putteklud, bamse.

Tøj som er svært for børnene:

Stramme bukser som gør det svært at kravle/klatre op og ned.
Strømpebukser er meget svære selv at få på, gamacher eller uldbukser er lettere selv at tage på.
Jakker/trøjer med lynlås/knapper i nakken eller ryggen. Dem kan de ikke lyne selv.